Sommertid og Sankt Hans
Et af mine argumenter imod sommertid er bl.a. en umådelig irritation over at Skt. Hans bålene hvert år tændes og brænder ud inden solen overhovedet er gået ned. Skt. Hans bål er for mig forbundet med tiden omkring solnedgang og den mørke sommeraften, hvor man rigtigt kan nyde ildens flammer, magi og varme. Sådan husker jeg det fra min barndom i 1950´erne.
Et andet argument er jo at den fysisk-astronomiske tid og den biologiske tid ikke kan indføre sommertid. Så jeg er ganske enig med foreningens formålsparagraf: Væk med sommertiden!