Medlemmer‎ > ‎Generalforsamling‎ > ‎

2016

Søndag den 27. marts kl 02:00-03:00
Generalforsamlingen afholdes på Internettet som en kollektiv skrivning af referat i dette dokument. Altså: Vi kan alle skrive samtidigt i dokumentet! I må scrolle op og ned for at se hvordan dokumentet udvikler sig.

Deltagere
JFB: Jørgen F. Bak - jorgen.friis.bak@gmail.com
Jacob Meskjær JM
Per Møller PM

Dagsorden:
1. Eventuelt
JFB: Velkommen til dette års generalforsamling.
JFB: Sidste år måtte generalforsamlingen i al hast flyttes til en Facebook-diskussion, da den hidtil brugte chat-side ikke længere fungerede.
JFB: En interessant udvikling var at der var blevet afholdt en eksperthøring i Europaparlementet d. 24. marts 2015 - se http://www.europarl.europa.eu/committees/da/juri/events.htmlid=20150324CHE00181 - og især bidraget fra en række europæiske chronobiologer, der påviser mange problemer ved sommertiden - se https://polcms.secure.europarl.europa.eu/cmsdata/upload/ab68c683-6f1b-43b0-81b8-634602b3e0dd/Evidence_based_opinion_DST_final.pdf
Endvidere kan man finde et bidrag fra en jurist fra Europadomstolen, der påpeger at EU skal fjerne regler, der ikke er begrundelse for. Og han kan ikke finde nogen begrundelse for sommertiden. Men EU-domstolen tager ikke et selvstændigt initiativ. Det er de enkelte landes parlamenter, der kan gøre det. Der er et tjekkisk parlamentsmedlem (som tog initiativ til høringen) der arbejder på det og ligeledes bør vi se at få vort Folketing i tale.
JFB: Skriv under på underskriftsindsamlingen imod sommertid: http://www.skrivunder.net/henning_smukke_jensen
hvis du endnu ikke har gjort det.
PM Selvfølgelig!
PM Kan simpelthen ikke se en grund til at bevare sommertiden, det er en gene og overgreb på vores krop, men hvordan vi
får det lobbyet er svært. Det kræver nok et par politikere eller to, der også synes det er træls at
cykle til Borgen i mørke og kulde...
JFB: Enig - men jeg synes efterhånden at der kommer flere og flere sundhedsargumenter på bordet. Med ovennævnte EU-høring har vi en indgang. Jeg gjorde ikke noget ved den sidste år, da den ville drukne i folketingsvalget.
JFB: I år har Ritzau skrevet en artikel om at "Sommertid kan smadre søvnrytme og sundhed" - den har været bragt flere steder, bl.a. DR, TV2 og Jyllands-Posten.
Jonatan: jeg tænker, at hvis det skal lykkes at lave ændringer i forhold til sommertid, så skal vi tænke bredere end Danmark, da vi jo ellers vil køre i forskellig tid. så vidt jeg husker er der noget med, at man kan lave en underskriftsindsamling til EU der tvinger politikerne til, at forholde sig til en underskriftsindsamling hvis der er nok underskrifter fra et bestemt antal lande...
JFB: Ja - det er EU, der skal ændre tingene. Enten skaffer vi 1 million underskrifter fra hele Europa eller også (som jeg lærte sidste år) kan vi få vort Folketing til at tage det op. Jeg tror mest på den sidste løsning. For 1 million er godt nok mange...
Jonatan: 1 million er mange, men vi er også mange i EU! og det er vel et spørgsmål om tid at få indsamlet nok stemmer... især hvis man kan få det organiseret i flere lande på en gang. og man kan vel køre flere tråde på en gang ( nationalt og europæisk)
PM Vi skal ikke satse på en milion, men gøre Danmark til foregangsland!
Jonatan: Jeg tror ganske enkelt ikke på, at vi kan overbevise de danske politikere om at de skal gøre Danmark til foregangsland på dette område, for det vil også give problematikker, at vi kører en anden tidszone end vores nabolande...
JFB: Jonatan - se min kommentar lidt længere nede.
JFB: Det tyske forening er pænt aktiv: internationale initiative zur abschaffung der sommerzeit - http://www.initiative-sonnenzeit.de/index.html og der findes flere Facebookgrupper  i andre lande.
PM Det her skal organiseres så folk tager det mere alvorligt ! Kendér flere der er fuldstændigt ødelagte af det da de møder kl 6 !

JM: jeg tror også det vil have en størrere effekt i parlamentet hvis man har den million end hvis vores lille folketing kom med foreslaget
JFB: Det har jeg også ment i lang tid, men sidste års høring overbeviste mig om at Folketinget har pænt stor indflydelse - for hvis Danmark anmoder om at EU-domstolen skal vurdere sommertiden, vil den blive erklæret for overflødig og så skal den afskaffes.
Jonatan: det har du nok ret i, men det jeg kommenterede længere oppe var kun i forhold til om vi kunne gå solo i danmark...
JFB: OK - jeg er med.
 
PM Jonatan, der er jeg ikke enig, har vi danskere et problem når vi tager på ferie i en anden tidszone Nej. Og det må saftsusme også kunne forklares til dansk regering.
PM Så hvad er focusområdet Jeg siger DK .....
JFB: ja, det er der, jeg tror vi skal starte. Men måske også med den megastore underskriftindsamlig. Der har været flere tiltag i årenes løb, men de er ikke rigtig kommet op i det niveau.
PM Nej som danskere typisk er har vi vænnet os til at adlyde... Sørgeligt
Jonatan: Jeg tror på begge veje som et godt udgangspunkt, men jeg synes også der er en anden vigtig vinkel, og det er at få flere til at arbejde for sagen. jeg hører mange som er frustreret over sommertid, men ingen af dem orker at deltage i en generalforsamling om natten, så det kunne være der skulle være aktiviteter i dagstimerne i forbindelse med både skiftet til sommer og normaltid...
PM :)
PM YES, det vil skabe noget mere debat, fremfor at dette bare opfattes som en koriøsitet (SP)
JFB: ja, vi skulle nok lave en konference som oplæg til en henvendelse til Folketinget.
Jeg vil nu lige nævne at det her med generalforsamlingen i "vores time" er en meget effektiv indgang til journalister. Det fanger dem! Og medierne er vigtige at have med.
Jonatan: enig i at vores time er et godt Salgstrick til journalister, og det skal vi nok holde fast i, men hvis der kun er 4 tilstede i debatten, så er det jo lidt dødt i min optik... så der må skulle ske noget i dagene før som giver folk mere blod på tanden.
PM Jørgen og Jonatan, i har fuldstændig ret, det går ikke at holde generalforsamling midt om natten, vi bliver nødt til at få lidt lys over sagen :) Så for mediernes skyld kunne man vel gøre begge dele
JFB: jeg tror at efterårsskiftet vil være godt til en dagsaktivitet: Dels er det jo så sent, så folk virkelig savner morgenlyset og dels er Folketinget ved at komme i gang med efterårssamlingen. Her om foråret er de jo allerede ved at rude af som nedlukning til sommerferien.
JM: jeg tror at den ordinære generalforsamling er fin at have på det tidspunkt af døgnet for at skabe fokus men at holde et eksatraordinært dagen efter eller noget i den stil hvor nogle flere kan være med.
JFB: et lille teknisk spørgsmål til jer tre: synes I det er brugbart med sådan et kollektivt skriveri
PM Llige nu ja, men ikke når der er 10000 der vil svare samtidig... :)
Jonatan: det kan gå når vi kun er så få, men hvis der er mange i debatten bliver det totalt umuligt at følge med...
JM: Jeg er sgu nok mere til en chat hvor man kan se hvad folk skriver kronologisk og ikke skal holde øje med hele dokumentet.
Jonatan: Ellers skal det være et system hvor der kan køre debat-tråde, for det er lidt det jeg kan se vi har gjort her i dokumentet. altså hvor snakkken om et emne holdes sammen uden at blive blandet alt for meget sammen med andre diskussioner...
JFB: tak - det er også lidt af et eksperiment...
Jonatan: Hvorvidt det er korrekt ved jeg ikke, men jeg hørte tidligere på aftenen en der mente at en gammelt argument for hvorfor danmark gik med på sommertiden, var for at undgå at togene skulle vente en time ved grænsen den ene vej, og køre alt for hurtigt den anden vej ;)
JFB: Da sommertiden blev indført i 1980, boede jeg i Schweitz, hvor man IKKE indførte sommertid. Men det gjorde man året efter fordi de omgivende lande krævede at Schweitz skulle betale de ekstra udgifter ved bl.a. internationale togs passage af Schweitz!
JFB: Akja - her er årets meddelelse fra DSB: http://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-drift/p-5385-sommertid-27-marts-2016/
KL er 02.48 Dansk normaltid!
Jonatan : Det er alt for sent, og det blev endnu værre at se på, da jeg frustreret måtte sætte mit vækkeur en time frem...
Godnat drenge. Ingen ure bliver stillet her, men det har de også vænnet sig til på jobbet.....

JFB: Ja - det kan jeg sagtens forstå. En stor tak for at I er med - og jeg er med på at lave noget i dagens lys. At vi har været få til generalforsamlingen er ikke så galt - for sådan er det (desværre) i rigtig mange foreninger, som holder dem på mere normale tidspunkter... Jeg tumler med en gentænkning af organisering. Vi skal nok lave et fysisk møde/konference i København - men gerne støttet af mulighed for deltagelse uden at skulle rejse til København
Jonatan: god ide at kombinere et fysisk møde med en mulighed for online deltagelse, men jeg tror i den forbindelse der i første omgang skal fokuseres på at få nok til rent faktisk at møde op i stedet for bare at deltage online...
JFB: Ja - og så skal der være noget ekstraordinært, der kan få folk til at møde op. Vi kunne fx. mødes ved Jens Olsens Verdensur på Københavns Rådhus, der slet ikke kan tåle at høre om sommertid!
JFB: Og tak for god ro og orden - nu er vores time gået!
Jonatan : Helt enig... nå jeg vil også smutte for i aften - Klokken er forvirret...